Gå til hovedindhold

Installer "dinApoteker.dk" på din {device}. Det er nemt!

Tryk på {share} og herefter på {add} "føj til hjemmeskærm"

Tryk på {add} i toppen

Tilbage

Medicin og efterskole

En del unge tager fast medicin af forskellige årsager. Det kan være alt fra astma og allergi til diabetes, ADHD eller psykiske lidelser. Medicin kan være afgørende for at kunne deltage fuldt ud i hverdagslivet, og en korrekt håndtering er derfor essentiel – også på efterskolen.
Hvordan gør du når du eller dit barn bruger medicin og skal på efterskole?

I denne artikel kan du læse om hvordan du med dinApoteker.dk let sikrer dig, at efterskole-eleven ikke løber tør for medicin.


Bestil det hele på dinApoteker.dk

Med over 100 lokale apoteker fordelt over hele landet samt et apotek til central postforsendelse, kan dinApoteker.dk levere den medicin efterskole-eleven har brug for. Bestiller du hos et af de lokale apoteker, kan apotekets eget bud levere medicinen til direkte til efterskolen eller måske til en nærliggende dagligvarebutik, der har håndkøbsudsalg fra det lokale apotek. Apotekets bud kører alle hverdage. Du kan finde alle lokale apoteker og håndkøbsudsalg her. Oftest er den lokale løsning både det hurtigste og billigste. Desuden kan der leveres kølevarer fx insulin. Du finder et kort og en oversigt over alle lokale apotker her: https://www.dinapoteker.dk/find-butik

Medicinen kan også sendes med post direkte til efterskolen eller til en nærliggende pakkeshop. Her bestiller du blot på forsiden af dinApoteker.dk (det centrale postapotek). Vær opmærksom på, at kølevarer ikke kan leveres med post. Priserne er skarpe og leveringstiden er kun 1-2 hverdage. Du kan naturligvis også bestille alle de andre varer fra dinApoteker.dk, fx sygeplejeartikler til sportsskader, hudplejeprodukter og kosttilskud.


Bestil for efterskole-eleven

De fleste efterskole-elever er fyldt 15 år, når de starter på efterskole. Derfor har efterskole-eleven fået eget MitID og forælder, kan ikke automatisk se barnets recepter. Efterskole-eleven kan dog give samtykke så forældre eller andre pårørende kan se, bestille og betale for medicinlevering. På den måde kan både efterskole-elev og forældre holde øje med recepter og bestille, det der er brug for. Forældre kan også bestille også bestilles fx smertestillende medicin i håndkøb. Det kan efterskole-elever ikke selv bestille, da man skal være fyldt 18 år for at købe denne type medicin.

Læs i denne artikkel, hvordan du får fuldmagt til at se en anden persons recepter: https://www.dinapoteker.dk/artikler/tilknyttede


Se lagerstatus og billeder af varer

Når du handler på dinApoteker.dk kan du se lagerstatus på det apotek du handler med. Skulle der være restordre, får du let mulighed for at finde varen på et af de over 100 andre apoteker hos dinApoteker.dk. Vi har taget billeder af alle varer, så du let kan genkende den medicin efterskole-eleven er vant til. Det kan give en tryghed i en tid, hvor der sker rigtig meget.


Skolens ansvar og retningslinjer

De fleste efterskoler har klare retningslinjer for håndtering af medicin, men rammerne kan variere. Grundlæggende er skolens ansvar at sikre, at elever, der har behov for medicin, får den rette støtte til at tage den korrekt og til tiden. Nogle skoler overtager det fulde ansvar for opbevaring, udlevering og registrering af medicin, mens andre lægger op til, at den unge selv skal tage mere ansvar.

I alle tilfælde kræver det et godt samarbejde mellem hjem og skole. Forældre skal informere skolen om den unges medicinbehov og sørge for, at skolen har de nødvendige oplysninger: medicinens navn, dosis, tidspunkt for indtagelse, eventuelle bivirkninger samt kontaktdata på læge og forældre i nødstilfælde.

Vær opmærksom på, at efterskoler generelt ikke ligger inde med et lager af håndkøbsmedicin til fx menstruationssmerter og forkølelse. Det skal efterskole-eleven selv medbringe.


Udfordringer og muligheder ved medicin på efterskole

Overgangen fra forældre til selvstændighed: En af de største udfordringer kan være overgangen fra, at medicinen gives af forældre derhjemme, til at den unge selv – eller med hjælp fra skolen – skal tage ansvar. Nogle unge glemmer måske medicinen i starten, andre synes det er svært at bede om hjælp. Her er god støtte og tydelige rutiner afgørende.

Sociale aspekter: Medicin kan have en indflydelse på samværet på efterskolen. Måske skal en elev tage piller på faste tidspunkter, hvilket kan vække spørgsmål fra kammerater. Her kan det være en fordel at tale åbent – selvsagt med respekt for privatlivet – om, at mange mennesker tager medicin, og at det er en naturlig del af livet for nogle.

Mulighed for udvikling: Selvom medicin på efterskole kan give udfordringer, giver det også unge mulighed for at lære noget om sig selv, tage ansvar og finde ud af, hvordan de bedst håndterer deres egen sundhed. Denne erfaring kan være en vigtig ballast senere i livet.


Eksempler på medicin, der ofte håndteres på efterskoler:
  • Allergi- og astmamedicin (inhalatorer, tabletter)
  • Insulin og blodsukkermåleudstyr ved diabetes
  • ADHD-medicin Epilepsimedicin
  • Antidepressiv medicin
  • Smertestillende medicin

Gode råd til unge på efterskole med medicin
  • Vær åben over for skolen om dit medicinbehov – det hjælper personalet med at støtte dig bedst muligt.
  • Lav en plan for, hvordan du får din medicin – og følg den.
  • Spørg, hvis du er i tvivl om dosering, opbevaring eller bivirkninger.
  • Hvis du har særlige ønsker for, hvordan medicin skal håndteres, så fortæl det til en voksen.
  • Væn dig gradvist til selv at tage ansvar, hvis det er muligt – det giver frihed og tryghed.


Medicin og efterskoleliv – en del af hverdagen

Hverdagen på en efterskole byder på mange aktiviteter, sociale fællesskaber og oplevelser. For unge, der tager medicin, gælder det om at få medicinhåndteringen til at passe ind i denne hverdag, uden at det fylder for meget eller bliver en hindring for deltagelse. Med de rette rammer og støtte kan unge med medicinbehov få mindst lige så meget ud af deres efterskoleophold som alle andre.


Forældrenes rolle

Forældre spiller stadig en vigtig rolle, selvom den unge flytter på efterskole. Det er deres opgave at give alle nødvendige oplysninger til skolen, sikre at der er nok medicin, og gøre den unge fortrolig med at tage ansvar for sin egen medicin. Løbende dialog mellem forældre og skole er med til at skabe tryghed både for den unge og for personalet.


Personalets opgaver og kompetencer

Personalet på efterskoler bliver ofte oplært i basal medicinhåndtering, førstehjælp og håndtering af akutte situationer. Nogle steder har man tilknyttet medarbejder, som har det daglige ansvar for medicin. Derudover er det vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvad personalet må og ikke må i forhold til at give medicin, især hvis der opstår akutte situationer. Det er vigtigt forældre og den unge kender disse kompetencer og retningslinjer allerede ved skolestart.


dinApoteker.dk er klar til at hjælpe

Skulle du efter at have læst vores artikel, alligevel have spørgsmål til det at medicin og efterskole, så kontakt os gerne. Du kan både kontakte det lokale apotek, der skal levere medicinen, vores centrale apotek eller vores døgnbemandende chat.  


Ingen spørgsmål er for små – hos dinApoteker.dk

chat

Chat med en apoteker

Du chatter med en farmaceut eller en farmakonom, for at sikre du får god vejledning

Velkommen til dinApoteker.dk's chat

Vi kan svare på spørgsmål til sundhed, sygdom og dinApoteker.dk's produkter. Vi kan også henvise til de lokale apoteker, der bruger dinApoteker.dk.

Samtykkeerklæring

Du kan i øvrigt læse om behandlingen af dine personoplysninger i vores handelsbetingelser.